Firmaprofil

Vi er et mindre udlejningsfirma der udlejer alt indenfor lyd, lys og AV udstyr, til fester, events, messer, møder og meget andet. Vores værdigrundlag er primært godt og professionelt udstyr der fungerer godt i praksis, men samtidig til fornuftige lejepriser - derudover vægter vi højt at kunne være fleksibel overfor kundens ønsker og planlægning. Når du lejer udstyr hos os har du mulighed for at afhente i god tid før arrangement så du kan få tingene sat op i god tid og undgå unødig stress i forbindelse med opsætning og transport af udstyret. Du har altid mulighed for selv at stå for transporten eller betale os for at transportere lyd/lys udstyret til din adresse og evt. stå for opsætning og teknisk assistance.

Firmaet hoejtalerudlejning.dk er lokaliseret i Roskilde kun 1,5km. fra den centrale motorvej med grene mod København og vestsjælland, hvilket gør logistikken let ved afhentning og transport af udstyret fra vores lagerbygning.

Vi har efterhånden beskæftiget os med udlejningsbranchen i mere en 15 år hvilket har givet os en masse uundværlig erfaring og know-how du som kunde kan have glæde af i forbindelse med dit arrangement. Vi har gennem årene arbejdet med en blanding af private- og erhvervskunder i forbindelse med et utal af fester, events, shows, koncerter, møder og udstillinger. Vi hjælper med den tekniske ekspertise i forbindelse med dimensionering af udstyret der er behov for, og derudover evt. levering/opstilling/betjening af udstyret. Udstyret vi udlejer er primært inddelt i 3 kategorier, herunder Lyd, Lys og AV (Audio-Visuelt) udstyr, det betyder vi udlejer alt fra højtalere, scenelys og danselys til projektorer og fladskærme. Vi råder også over en del rig/stativer til ophængning og montering af det tekniske udstyr. Har du brug for teknisk assistance til at betjene udstyret under afvikling af arrangement kan vi også være behjælpelige her med: DJ's, lysmand, lydmand og av tekniker.