Leje Lysudstyr

Vi udlejer også lysanlæg til fester, events og dekoration - diskolys til dansegulvet, scenelys eller dekorationslamper.

Til mange fester og events er lyset mindst ligeså vigtigt som lyden er. Det er ikke altid der behøves en stor mængde lyseffekter eller at det skal være super avanceret for lige at give det sidste pift til dit event. Vi har mange kunder som lejer en enkelt disko lyseffekt for lige at runde opsætningen af i forbindelse med deres fest og de vender ofte tilbage og siger at den ekstra effekt var det hele værd og gjorde en stor forskel. Vi udlejer primært 3 forskelllige typer lamper eller lyseffekter, delt op i 3 kategorier: Diskolys / Dekorationslys / Scenelys.

Diskolyset er det man bruger omkring dansegulvet eller en scene for at skabe bevægelse og farver der skifter, evt. i takt til musikken. Man kan få diskoeffekter der kører af sig selv til musikken og det eneste der skal gøres er at tilslutte strømmen til effekten. En enkelt eller to af disse effekter er ofte rigeligt til at skabe lidt ekstra stemning til en mindre privatfest eller firmafest. Det behøver med andre ord ikke være dyrt at skabe lidt ekstra stemning på dansegulvet.

Dekorationslys er f.eks. floorspots (uplights) som er lamper der placeres på gulvet og løser op ad vægge, langs søjler, loftet, osv. Lamperne kan indstilles til en specifik farve, hvilket betyder du kan skabe stemning med farver i lokalet, evt. bruge farverne til at understrege et tema til festen eller blot til at skabe en hyggelig stemning i stedet for koldt hvidt lys fra de alm. lamper der findes i lokalet.

Scenelys er ofte kraftige lamper eller spots med hvidt lys som så kan laves farvet enten ved indstilling af lampen, eller ved at sætte et farvefilter foran for at skabe farvet lys. Lamperne skaber ofte grundlyset til f.eks. en koncert, messestand eller andet event hvor det er vigtigt at publikum kan følge med i hvad der sker og se kunstnerne. Det er derfor ofte en fordel at kombinere hvidt lys med farvet lys for at skabe festlig stemning, men samtidig sørge for alle kan følge med i hvad der sker. Scenelys kan også være rent hvidt lys på f.eks. en udstilling eller ved show/taler hvor det er vigtigt alle kan se med.

Næsten alt lys du kan leje hos os kan samtidig styres af professionelle lysmixere, det giver mulighed for at styre hver eneste detalje, men er en smule mere kompliceret og anbefales derfor til dem med lidt erfaring indenfor dette. Alternativt kan der indlejes en lysmand som hjælper med indstilling og styring af de avancerede indstillinger for hver eneste lampe/effekt der benyttes.